Godset blev fra januar 2005-2008 og igen fra 2009-2012, udnævnt til Regionalt spillested, hvorfor Godset sammen med de tilknyttede arrangørforeninger arbejdede seriøst med den samlede musikprofil, for bl.a. på den måde at leve op de krav Det Musikfaglige Udvalg under Kunstrådet stillede til regionale spillesteder.

Fra 2013-2016 blev godset endnu engang valgt til Regionalt spillested, den nye aftale om regionalt spillested var dog ingen kopi af den forrige. Godset skulle nemlig indgået i et samarbejde med Pitstop i Kolding, Bygningen i Vejle og Det Bruunske Pakhus i Fredericia, som også er en del af det regionale spillested de fire år.

I 2012 havde Godset 90 koncerter på plakaten, men med den nye aftale kommer der endnu mere musik her til området. I 2013 skulle trekants-samarbejdet levere 130 koncerter og i 2016, hvor aftalen sluttede, skulle der spilles 150 koncerter på de fire scener.

Fra 2017- 2020 er Godset igen udpeget som Regionalt spillested – skulle du have lyst til at læse mere om den aftale kan du se mere på siden her

Staten har indgået aftale med 19 regionale spillesteder for den kommende fire-årige periode.

Det er fortsat Kolding Kommune, som har indgået kontrakten med staten om at drive et regionalt spillested, og det er så foreningen Rockin House, som tager sig af at udføre opgaven for kommunen på Godset.

Aftalen omhandler foruden Godset også koncerter/udvikling på følgende steder:

Bygningen i Vejle
Tøjhuset i Fredericia
Ungdomshuset Walker, i Middelfart
Pitstop i Kolding
Gram Slot
Aktivitetshuset Månen i Haderslev
Banehuset i Sommersted
Studio 73 i Vejen